Borgmesterparti kom i mindretal

Socialdemokrater, SF og Dansk Folkepart i Stevns kommune vil ikke være med til besparelser på børneinstitutioner, skoler og ældreplejen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er allerede blæst til valgkamp i Stevns Kommune efter økonomiudvalgsmøde onsdag. Her kom Venstre, som har borgmesterposten, nemlig  i mindretal med et forslag om akutte besparelser på budgettet, skriver Dagbladet

En status over kommunens budget for årets første kvartal viser, at der er overskridelser svarende til 6,9 millioner, hvilket vil udløse krone til krone strafgebyr til finansministeren. For at undgå denne straf ønsker Venstre at finde besparelserne her og nu, men det vil Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkepart, der tilsammen mønstrer fire af de syv pladser i udvalget ikke være med til.

Venstre vil dog  få flertal for besparelserne på kommunalbestyrelsens møde i næste uge, da Venstre alene mønstrer 14 af de i alt 27 medlemmer. Alligevel betegner borgmester Poul Arne Nielsen (V) den socialdemokratiske afvisning som bekymrende og direkte uansvarlig - og han mener ayt det er valgkampen, som allerede er startet

Oppositionsleder Gina Øbakke (SocDem) bemærker dertil, at en valgperiode er een lang valgkamp, men at det er et problem med en borgmester som melder eet ud, hvorefter han gør noget andet. Dermed hentyder hun til budgetfasen i fjor, hvor borgmesteren egenhændigt trak en række upopulære spareforslag tilbage.


Nyhedsoverblik