Borgere oprørte efter trafikdrab

En trafikulykke kostede en 43-årig mor og hendes tre-årige datter livet. Borgerne i området er oprørte - de mener, at der forlængst burde været taget hånd om trafik-sikkerheden på landevejen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var på landevejen mellem Stenlille og St. Merløse ved Nyrup at den 43 årige mor og hendes datter i går blev ramt af en bil, da de kom kørende på cykel. Derfor var flaget på halv i den lille by i dag.

- Det er ganske forfærdeligt, det er ikke til at beskrive, siger Jens Christian Rostock, der har boet i Nyrup i næsten 40 år.

Men det er ikke første gang at ulykken sker, på den landvej som borgerne i Nyrup beskriver som meget farlig for cyklister.

- Min kone og jeg sad lige ude på terrassen og gjorde op, hvem der er dræbt gennem tiderne. Det er ikke så få når man begynder at tælle op, siger Bent Christensen, der er kasserer i Nyrup Borgerforening.

Beboerne i Nyrup har flere gange forsøgt, at få politikerne til at anlægge cykelsti og lave trafikregulering på den farlige landevej, men forgæves. Men tragedien i går, får nu Borgerforeningen til at tage sagen op igen. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for teknisk udvalg i Sorø kommune i dag. 

 


Nyhedsoverblik