Borgere i Mern ser frem til retsag

I Mern ser borgerne nu frem til, at de to tiltalte plejeforældre kommer for retten, og at der kan blive sat endeligt punktum i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Mern er borgene i dag lettet over at sagen nu kommer for retten. Byen kom for alvor på landkortet, da to plejeforældre i juli blev tiltalt for vold og vanrøgt af i alt ni plejebørn børn.

- Vi er nu kendt som en rotterede. Det ødelægger byens renommé, siger Ove Schou Hansen.

Plejeforældrene, der boede i Mern, er anklaget for blandt andet at have indespærret en to -årig pige, pryglet flere drenge med en ledning, uddelt lussinger, nakkedrag, skub, slag og spark.

Et af børnene skulle angiveligt også været blevet truet på livet med en pistol. En sag de langt fra er stolt af i Mern.

-Det er ikke så rart. Venner og bekendte siger, nåh du i bor i Mern, siger Lone Petersen.

Igen - er byen på forsiden. Hos den lokale købmand har de fuldt sagen tæt.

- Det er rigtigt godt. Der bliver sat punktum i sagen. Og det gør også, at Mern ikke bliver fremhævet hele tiden, som et dårligt sted at være, for det er det absolut ikke. Det er godt lille samfund, hvor alle kender hinanden, siger Dorthe Nielsen.

Retssagen begynder den 3. januar, og der forventes at falde dom den 31. januar.


Nyhedsoverblik