Borger vækkede borgmester

Hvad gør man når politiet en sen nat ikke vil rykke ud til et indbrud? En borger i Holbæk ringede i stedet hjem til borgmesteren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmester Jørn Sørensen fik sent natten til mandag en helt særlig opringning. En borger i byen mente at han havde observeret noget  der lignede et indbrud i rådhuset - og da politiet fortalte, at man  ikke havde tid til at rykke ud, ringede borgeren i stedet  hjem til borgmesteren.

- Borgmesteren var den eneste i kommunen, jeg havde nummeret på, og han blev da godt nok noget forbavset, da jeg ringede på den anden side af midnat, siger borgeren til Holbæk Amts venstreblad.