Borger truer Vejdirektoratet med retssag

Torben Rotbøl kræver at sikkerheden på Roskildevej ved Ortved forbedres.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis ikke Vejdirektoratet i løbet af 2008 forbedrer trafiksikkerheden på Roskildevej ved Ortved tæt ved Ringsted, så er Torben Rotbøl - der bor lige hvor det er allerværst - parat til at udtage en stævning, skriver DAGBLADET Ringsted.

Svaret fra Vejdirektoratet var ligeså klart, som det var skuffende: Da der kun er sket tre trafikuheld på Roskildevej omkring Ortved, midt mellem Ringsted og Roskilde, og da de var uden større personskade, er der ingen planer om tiltag, der kan forbedre trafiksikkerheden.

Det gør Torben Rotbøl vred.

- Det er at sige, der skal lig på bordet, konstaterer han

Han ser dagligt, at der opstår farlige situationer.  Og Torben Rotbøl er sikker på, der en dag vil ske en alvorlig ulykke på stedet, og derfor fik han kommunen til at henvende sig til Vejdirektoratet.


Nyhedsoverblik