Bombemand i grundlovsforhør

En 23-årig mand, der fredag blev anholdt for at have placeret en bombeattrap i parcelhuskvarter ved Vordingborg, bliver lørdag klokken 10.00 fremstillet i grundlovsforhør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden, der er 23-år gammel og psykisk syg, har tidligere  truet andre i kvarteret. Han blev anholdt i Næstved-området kort efter kl. 11, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.

Bombealarmen gik efter at en familie i et parcelhuskvarter i Stensved ved Vordingborg fandt en bombelignende genstand, der var tapet til siden af deres bil.

Der stak ledninger og rør ud, og forsvarets ammunitionsryddere rykkede ud fra Amager for at demontere den mulige bombe. Ved middagstid havde Rullemarie beskudt bilen med vand, så ledningerne var splittet.

Ved nærmere eftersyn viste bomben sig at være en attrap, og afspærringen i området blev ophævet.


Nyhedsoverblik