Bluetounge på Lolland rammer 150 km væk

En besætning med får ved Sakskøbing på Lolland er blevet ramt af husdyrsygdommen bluetongue. For at begrænse spredning af sygdommen, er der indført en række restriktioner for bedrifter med kvæg, geder, får og hjorte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Husdyrsygdommen bluetongue er kommet til Danmark. En besætning med får på Lolland er ramt. Myndighederne har indført restriktioner inden for en radius på 150 km.

Husdyrsygdommen bluetongue har meldt sin ankomst til Danmark. Et får ved Sakskøbing har fået konstateret sygdommen. For at forhindre sygdommen i at brede sig, indførte myndighederne lørdag en række restriktioner for bedrifter med kvæg, geder, får og hjorte indenfor en radius på 150 km omkring den ramte besætning, og der er ekstra skrappe regler på Lolland og Falster.

Store dele af det sydlige Danmark er allerede ramt af restriktioner på grund af udbrud i Tyskland. Bluetongue overføres med mitter, der er små flyvende insekter. Dyrene smitter altså ikke direkte hinanden, og sygdommen rammer ikke mennesker.

Der er i alt 250 dyr i den lollandske besætning, men kun ét dyr har haft symptomer på sygdommen. Der tages nu prøver fra alle de andre dyr for at se, om flere er smittede.

- Det er ikke nogen overraskelse, at vi nu ser et udbrud af bluetongue på Lolland. Sygdommen har spredt sig eksplosivt i løbet af de seneste måneder op gennem Europa. Vi havde håbet at kunne undgå at få sygdommen til Danmark i år, da der er færre mitter i efteråret og vinteren. Vi forventer nemlig, at der til den tid er udviklet en vaccine. Men desværre er sygdommen allerede nu kommet til Danmark, siger veterinærdirektør Jan Mousing, Fødevarestyrelsen til Ritzau.

Læs mere om udbruddet på fødevarestyrelsens hjemmeside.


play
sommerhus4

Guldborgsund er blandt de mest populære sommerhus-kommuner

playliveblog
Mink fryser 3

Seneste nyt om coronavirus: 60 minkavlere vil producere igen

play
Travlhed på genbrugspladsen

Travlhed på genbrugspladserne i 2020 – folk bruger nedlukningen på at bygge om

play
20180528-093214-A_40Mb

Forældre i Holbæk kan se frem til økonomisk kompensation fra kommunen

play
Absalon

Corona har gjort studerende endnu mere ensomme

Se flere