Bliv klogere på Danmarks svar på Titanic

Tirsdag den 28. oktober kan du blive klogere på gåden om grønlandsskibet Hans Hedtoft, der på mystisk vis sank i 1959.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

'Vi synker langsomt'.

Det var de sidste ord, der blev opfanget fra grønlandsskibet Hans Hedtoft, som sank 30. januar 1959 efter at have ramt et isbjerg 20 sømil syd for Kap Farvel. Skibet gik til bunds med 95 mennesker ombord.

Det er fortsat en gåde, hvordan skibet, der i øvrigt aldrig er blevet fundet, kunne forlise. En lille gruppe af historisk interesserede og dykkere dannede i 2003 Hans Hedtoft Gruppen – en gruppe, der ihærdigt forsøger at løse gåden om det forsvundne skib.

Skibet blev kaldt det danske Titanic, fordi det - ligesom Titanic - på sin jomfrurejse sejlede ind i et isbjerg og sank, selv om det blev kaldt synkefrit.

Fortælling på biblioteket

Tirsdag den 28. oktober har du mulighed for at få et kig ind i historien, når gruppen deler ud af sin viden om MS Hans Hedtoft på Nørre Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nørre Alslev.

Her vil skibsfører, ingeniør og medlem af ekspeditionsledelsen Claude Enoch fortælle om danmarkshistoriens mest omtalte skibskatastrofe. Det sker tirsdag den 28. oktober kl. 19. 

Billetter kan købes og printes www.guldbib.dk. Har du brug for hjælp med dit køb, kan biblioteket kontaktes på telefon 54 73 17 00, eller man kan kigge forbi sit lokale bibliotek.


Nyhedsoverblik