Blev stukket otte gange i brystet

Med otte knivstik i brystet måtte en 38-årig mand fra Slagelse tidligt søndag morgen hasteopereres på sygehuset i Slagelse efter et opgør med en jævnaldrende mand i Rosengade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han er nu uden for livsfare. Et skænderi mellem de to mænd udartede, så den ene trak en kniv og stak den anden. Hvad opgøret drejede sig om, ved politiet i Slagelse ikke, for ingen af de to mænd vil sige noget.

Begge er godt kendt af politiet. Den, der stak, sigtes for drabsforsøg og kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør søndag eftermiddag, oplyser politiet i Slagelse.


Nyhedsoverblik