Biskop på åremål

Den første frivillige ansættelse på åremål af en biskop i folkekirken er på vej. Bispekandidaterne har givet hinanden håndslag på kun at sidde i embeddet i 10 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Åremålsansættelse af biskopper er en del af regeringsgrundlaget, men der er endnu ikke vedtaget en lov, så den næste biskop vil kunne sidde til sin pension. Men sådan bliver det ikke. Det skriver Kristeligt Dagblad.

En af bispekandidaterne, Poul Joachim Stender, bragte emnet på bane, da de fem kandidater mødtes til duel i Næstved i denne uge.

- Jeg vil gerne spørge mine medkandidater, om de er parat til, ligesom jeg selv har gjort det, at love at træde tilbage som biskop efter 10 år, selvom en ny lov sikkert først træder i kraft, efter at biskoppen i Roskilde er ansat, spurgte Poul Joachim Stender ifølge Kristeligt Dagblad.

Alle svarede ja på spørgsmålet.

- I kan for min skyld godt om 10 år igen indkalde til møde om en ny biskop i Roskilde stift, sagde således Steffen Ravn Jørgensen, som understreger, at han fra begyndelsen af valgkampen har meldt ud, at han er rede til en åremålsansættelse.

En undersøgelse, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt et udsnit af folkekirkens præster, viser, at der er flertal for åremålsansættelse af biskopper.

Læs mere om bispevalget 


Nyhedsoverblik