Biogas-firma fortsætter arbejdet trods lukning af støtteordning

Firmaet bag to fremtidige biogasanlæg i Region Sjælland fortsætter projekterne, selvom støtteordningen til biogasanlæg lukkes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nature Energy, der er Danmarks største selskab for produktion af biogas, planlægger to biogasanlæg i Region Sjælland - et i Snævre Vest ved Holbæk og et i Køng mellem Næstved og Vordingborg.

Fredag den 8. februar besluttede den kreds af folketingspolitikere, der vedtog den seneste energiaftale, at biogasanlæg, der bliver tilsluttet efter 1. januar 2020, ikke kan få støtte under den nuværende ordning. Og det undrer Ole Hvelplund, der er administrerende direktør for Nature Energy.

Biogas nej tak Holbæk
Læs også
Beboere fortsætter oprør mod biogasanlæg
Biogas nej tak Holbæk
Læs også
Beboere fortsætter oprør mod biogasanlæg

- Vi ser på det med forundring, siger han.

- Vi forstår ikke rigtig, hvorfor de har ændret holdning, siger direktøren.

Drømmene slukkes ikke

Men selvom støttemulighederne for biogasanlæg ændres, så betyder det ikke, at drømmene om de to nye biogasanlæg i regionen må slukkes.

Helene Geisler
Læs også
Demonstranter om biogas-beslutning: - Vi er skuffede, men det var forventet
Helene Geisler
Læs også
Demonstranter om biogas-beslutning: - Vi er skuffede, men det var forventet

- Det betyder ikke noget i forhold til vores dispositioner for biogasanlægget i Snævre Vest og det i Køng. Vi vil fortsætte med projektmodning og gøre det klar til støtteordning, fortæller direktøren, der regner med at få støtte til projekterne på trods af ændringerne.

- Vi håber, at vi kan få ændret lidt på reglerne, så vi kan få dem igennem nu, og det tror jeg, der er gode muligheder for, siger Ole Hvelplund.

Støtteordning er blevet for populær

Der er stor interesse for at bygge biogasanlæg i Danmark, og det er grunden til, at man ændrer støtteordningen.

Demonstration biogasanlæg
Læs også
Udvalg skrotter placering af biogasanlæg
Demonstration biogasanlæg
Læs også
Udvalg skrotter placering af biogasanlæg

- Det er glædeligt, at så mange ser potentialet i biogas, men det betyder desværre også, at støtteregningen kommer til at stige. Derfor har vi i dag besluttet, at nye biogasanlæg kan få støtte på den nuværende ordning, hvis de er tilsluttet senest den 1. januar 2020, sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse fredag den 8. februar.


Nyhedsoverblik