Bilist slog anden bilist med kølle

Trafik-skænderi førte til, at 27-årig mand fra Hårlev fik smadret sin bil med baseball-kølle

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et skænderi med en medbilist førte mandag eftermiddag til, at en 27-årig mand  fra Hårlev blev angrebet med en kølle  ved Køge bugt motorvejen.

De to havde  chikaneret hinanden under kørslen på motorvejen og da de drejede af ved Greve, stoppede den ene bilist, en 48-årig mand fra Borup, pludseligt op, hvorefter han gik til angreb på den 27-åriges bil med et baseball-bat.

Den 48-årige smadrede en siderude og stak af. Et vidne havde dog bemærket registreringsnummeret på hans bil og politiet anholdt ham få timer senere. Manden bliver sigtet for hærværk, trusler samt overtrædelse af våbenloven, hvilket han delvist erkender, oplyser Midt- og Vestsjællands politi.


Nyhedsoverblik