¨

Bil havnede tæt på skinnerne

Foto: TV ØST

Togtrafikken over Sjælland gik i formiddags helt i stå. Det skete da en uheldig bilist kom på afveje og havnede på skinnerne.

Klokken 10 her i formiddags kørte en kvinde galt på Vestmotorvejen ved Svenstrup i retning mod Fyn - på et sted hvor motorvejen og jernbaneskinnerne løber parallelt og tæt hinanden.

Bilens højre hjulpar kom ud i rabatten og da bilisten forsøgte at rette bilen op, røg hun i stedet ud over en 3 meter dyb grøft og landede uhyggeligt tæt på jernbanesporene.

Uheldet skete på samme strækning hvor en anden bilist den 7. februar endte på skinnerne og nåede ud af bilen i sidste øjeblik før toget passerede.

Politiet mener, at det er tilfældigt, at de to uheld sker på samme strækning.

Togtrafikken mellem landsdelene var standset i 40 minutter.

Bilisten slap heldigvis uskadt fra uheldet.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App