Bekymret politiker om blødende trafikselskab: - Det her kan blive en mavepuster

Corana-regning på millioner kan ramme busser og tog. Regionsråd vil lægge pres på transportminister.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var bekymrede miner, da regionsrådet mandag drøftede økonomien i den offentlige trafik som følge af corana-krisen. Flere politikere frygtede, at regeringen løber fra løfter om at kompensere trafikselskaberne for de millionstore ekstraudgifter, som nedlukninger og restriktioner har kostet.

- Det her risikerer at blive en mavepuster for den offentlige trafik. Det er kritisk, at aftalen om kompensation for de manglende udgifter blev sparket til hjørne under økonomiforhandlinger mellem regionerne og regeringen, fastslog Anne Møller Ronex (R).

quote Vi har ikke en jordisk chance for at finde de millioner selv

Jens Ravn (V), regionsrådsmedlem, Region Sjælland

Hun blev blandet andre sekunderet af Jens Ravn (V).

- Jeg er ikke helt tryg ved situationen. Vi har ikke en jordisk chance for at finde de millioner selv – heller ikke selv om vi i stor stil sparer busser og tog væk, lød det fra venstremanden.

Kurs mod stor økonomisk øretæve

Det er mange penge, det handler om. De seneste tre måneder med halvtomme busser og tog betyder, at trafikselskabet Movia har kurs mod en kæmpe økonomisk øretæve.

Her i området har selskabet, der er er ejet af 46 kommuner og to regioner, gjort corona-regningen op. For Region Sjælland lyder den på 87 millioner kroner. Og for de 12 kommuner i TV2 ØSTs sendeområde er beløbet 68 millioner kroner.

Bevar bussen
Læs også
Transportministeren lover penge til presset kollektiv trafik
Bevar bussen
Læs også
Transportministeren lover penge til presset kollektiv trafik

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) sagde da også, at det vil betyde en ”massakre”, hvis ikke regeringen kommer med en økonomisk redningskrans til trafikselskaberne. Men det tror han til gengæld på, at den gør.

- Det fremgår af økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen, at trafikselskaberne bliver fuldt kompenseret for de manglende billetindtægter. Det skal vi selvfølgelig holde fast i, lød det fra Heino Knudsen.

Ikke imponerede

Foreløbig har regionerne kun fået et brev fra transportminister Benny Engelbrecht (S) med et løfte om, at regeringen vil ”indgå i en konstruktiv dialog” med kommuner og regioner om indtægtstabet. Det imponerer ikke regionsrådspolitikerne.

- Det er i bedste fald en uklar melding fra transportministeren. Vi skal holde trykket, indtil vi opnår resultater, sagde Jacob Jensen (V).

Venstres Jacob Jensen føler sig ikke tryg ved transportministerens løfte om dialog.
Venstres Jacob Jensen føler sig ikke tryg ved transportministerens løfte om dialog. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Heller ikke Bruno Jerup (EL) var helt tryg.

- Det er en kritisk sag. Vi kan ikke være sikre på, at regeringen har samme opfattelse som os, når det drejer sig om, hvor mange penge vores trafikselskab mangler, vurderede han.

Kan blive svært at lokke kunder tilbage

I hele Movias arbejdsområde kommer Covid-19 til at koste svimlende 787 millioner kroner. Det viser et estimat, som trafikselskabet har lavet og sendt til sine ejere. Movia har ikke pengene til at dække regningen. På sit seneste møde besluttede bestyrelsen i selskabet dog at udskyde beslutningen om at bede de 46 kommuner og to regioner om de 787 millioner kroner i et håb om, at regeringen træder til med økonomisk hjælp.

Da det stod værst til, styrtdykkede antallet af passagerer i busser og tog med 80-90 procent. De er kun kommet gradvist tilbage.

- Og det kan blive meget svært for trafikselskabet at lokke kunderne tilbage, advarede Per Hovmand (K).

Buschauffør
Læs også
Vil beskytte chauffører mod coronasmitte - Movia lukker midlertidigt for billetsalg i busser
Buschauffør
Læs også
Vil beskytte chauffører mod coronasmitte - Movia lukker midlertidigt for billetsalg i busser

- Når folk først folk har vænnet sig til at sidde i deres lille bil, så kan det tage lang tid at få dem til at vælge bus og tog igen, fortsatte han.

Movia regner med, at 85 procent af kunderne har fundet vej tilbage til busser og tog igen i slutningen af året. Men selskabet forudser, at selskabet også kører ind i lavere passagertal i både 2021 og 2022 på grund af nedlukningen af Danmark.

SF har kaldt transportminister  Benny Engelbrecht (S) i samråd for at få at vide, hvad han og regeringen vil gøre for at hjælpe de trængte trafikselskaber.


Nyhedsoverblik