Tænker du dig om en ekstra gang, når du skal til at smide mad ud i skraldespanden derhjemme? Eller overvejer du, om du virkelig har brug for 10 bananer, når der er mængderabat?
For mange danskere fylder bæredygtighed stadig mere, og madspild er kun blevet et større samtaleemne de seneste år.
Det er et af de områder, hvor forbrugeren føler, at man nemt kan gøre noget selv og på den måde være med til at ændre verden. Det fortæller forbrugerekspert i Retail Institute Scandinavia, Dorte Wimmer.
- Så derfor er der sådan en aktivisme hos forbrugeren, forklarer hun.
Tre ud af fire danskere siger, at de tænker bæredygtighed ind i dagligvareindkøb, fortæller hun.
Forbrugerne har ansvaret
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at der hvert år i Danmark smides over 700.000 tons mad ud, der ellers kunne være spist. Den største del af det madspild finder man i husstandene rundt omkring i landet.
Holdninger er faktisk ret let at flytte. Men der skal jo action til hos forbrugerne
Tallene tyder dog også på, at vi hver især er blevet bedre til at undgå madspild. Det årlige madspild hos husstandene blev således reduceret fra 261.000 tons i 2011 til 247.000 tons i 2017.
Og det er ifølge Dorte Wimmer også forbrugerne, der i sidste ende står med ansvaret for, at madspildet formindskes. Det er nemlig dem, der lægger penge i kassen hos butikskæderne.
- Holdninger er faktisk ret let at flytte. Men der skal jo action til hos forbrugerne, forklarer hun.
Noget, der kan være med til at ændre både holdning og handling hos folk, er de mange madspildorganisationer, der er skudt frem de seneste år. De rider på en positiv bølge lige nu, fordi madspild er et populært emne.
- Så set fra organisationers side, er det jo vigtigt, at de bliver ved med at holde momentum fremadrettet, så de kan blive ved med at pushe den her agenda, siger hun.
De sociale medier gør det jo nemt at finde dem, som har samme holdning og så gå sammen med dem, så man er stærkere i front
Ny madspild-landsorganisation
19-årige Rasmus Erichsen fra Korsør startede i 2016 madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt. Det startede som en lokal Facebook-side i Korsør. I dag har den frivillige forening Facebook-grupper i over 100 byer i Danmark samt flere fysiske madoaser, hvor overskudsmad fra butikker kan hentes gratis.
Artiklen fortsætter under videoen.
Og netop muligheden for at komme ud via de sociale medier er afgørende for, at sådan en bevægelse får stor opbakning, fortæller Dorte Wimmer.
- De sociale medier gør det jo nemt at finde dem, som har samme holdning og så gå sammen med dem, så man er stærkere i front, og så man kan dele tips og tricks, lyder det.
Artiklen fortsætter under billedet.
I dag kan Rasmus Erichsen fortælle, at de hos Stop Spild Lokalt netop er gået i gang med at forsøge at samle forskellige madspildsorganisationer i Danmark til en samlet landsorganisation.
- Så vi kan stå sammen stærkt i forhold til at få reddet flest tons mad, men også for at kunne rykke noget politisk, siger den unge korsoraner, der allerede har fået flere positive tilbagemeldinger fra andre madspildsorganisationer.
I sidste uge oplyste appen madspild-appen Too Good To Go, at de har indgået et samarbejde med flere fødevareproducenter. Senere i år vil produkter fra blandt andre Arla og Carlsberg således have "ofte god efter"-mærkning under den velkendte "bedst før".