Bedrageri-sigtet topchef på fri fod

Den bedrageri-sigtede servicechef fra Ringsted kommune er blevet løsladt af politiet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I alt fem personer blev anholdt i går for medvirken til mandatsvig. De blev alle afhørt i går eftermiddags.

 - De fem er sigtet for forskellige grader af medvirken, fortæller Torben Henriksen, leder af Midt- og
Vestsjællands Politis Sektion for Økonomisk Kriminalitet, til DAGBLADET Ringsted.  

Den 45-årige kvindlige topchef fra Ringsted kommune er sigtet for at have brugt offentlige midler til at aflønne ansatte på sin kro.

Mistanken drejer sig om et beløb på omkring syv millioner kroner.