Bankrøveri i Nykøbing Sjælland

Sparekassen Sjælland blev onsdag udsat for et røveri. Røveren truede personalet med kniv til at udlevere penge. Han kom dog ikke langt med udbyttet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klokken halv fire onsdag blev personalet i Sparekassen Sjælland i Nykøbing Sjælland truet med kniv til at udlevere en ukendt sum penge.

Han fik pengene lagt i en medbragt taske og løb fra stedet. Men han nåede kun få meter fra banken før en rød farvepatron eksploderede i tasken. Røveren smed derfor både penge og kniv.

Røveren fortsatte herefter på cykel og er sidst set på Sygehusvej kørende mod syd.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget i forbindelse med røveriet.

Gerningsmanden beskrives som værende 21-22 år, 180 cm høj og tynd. Han har kort, mørkt krøllet hår og var iført blå jakke og cowboybukser. Han kørte fra banken på en herrecykel, der menes at være blå.