Banker: Konkurrencestyrelse skød over målet

På trods af "dommen" om ulovligt samarbejde mener syv lokalbanker, at Konkurrencestyrelsen skød langt over målet med sin kritik af bankernes samarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lokalbankerne, der har samarbejdet ulovligt, hæfter sig ved Konkurrenceankenævnets vurdering af, at der ikke har været tale om et klassisk kartel.

- Vi har under hele sagen følt, at konkurrencemyndighederne skød langt over målet i sine angreb på samarbejdet i erfa-gruppen. Og denne vurdering har Konkurrenceankenævnet nu bekræftet os i, hedder det i en samlet udtalelse fra de syv lokalbanker, der erklærer sig "glade" for Konkurrenceankenævnets klare udmeldinger.

- Vi har aldrig haft til hensigt at begrænse konkurrencen.

Ord som kartel, markedsdeling og prisaftaler har indgået i sagen fra konkurrencemyndighedernes side, men de punkter afvises alle af Konkurrenceankenævnet med formanden højesteretsdommer Børge Dahl i spidsen, skriver lokalbankerne.

Ankenævnet stadfæster, at der var grund til for Konkurrencestyrelsen at reagere mod bankernes erfa-gruppe, fordi samarbejdet må anses at have konkurrencebegrænsning som formål.

- Det har aldrig været hensigten, så vi har ikke formuleret os særlig godt, skriver bankerne i en pressemeddelelse.

Læs også artiklen "Lokalbankers samarbejde var ulovligt" http://www.tv2east.dk/article?id=25741


Nyhedsoverblik