Bank frifinder sig selv

Roskilde Bank frikendes i en revisionsrapport, som viser, at bankens handel med aktier var fuldt lovlige, oplyser banken. Men den udlægning vækker skepsis hos økonomiprofessor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Roskilde Bank, der bl.a. har filialer i Ringsted, Holbæk og Kalundborg, frifinder nu sig selv i forbindelse medkritiserede aktiehandler i perioden 1. oktober 2006 til 30. juni 2007.

Banken har fået revisionsfirmaet Ernst & Young til at gennemgå aktiehandler i perioden - og revisionens redegørelse viser, at de større aktiehandler, der har været gennemført, var fuldt ud lovlige. Det oplyser Roskilde Bank.

- Spekulationer om, at bankens ledelse skulle have forsøgt kursmanipulation ved hjælp af disse handler er dermed tilbagevist, skriver banken i en fondsbørsmeddelelse.

Revisionsfirmaet konstaterer i rapporten, at Roskilde Bank to gange har overtrådt indberetningspligten - den 21. februar i år og efterfølgende den 2. marts. Banken har siden meddelt overtrædelserne til Finanstilsynets i juni. Og Roskilde Bank understreger i brevet, at økonomifunktionen i banken for fremtiden har ansvaret for indberetninger og kontrol.

- De manglende indberetninger beklages, med de har efter bankens opfattelse ikke haft kurspåvirkende effekt, oplyser banken.

Professor skeptisk

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh mener, at redegørelsen fra Roskilde Bank rejser flere spørgsmål end den giver svar.

- Det er en meget faktuel konklusion. Skyldigheden falder ligesom i flere niveauer. Mest radikal er den lovgivningsmæssige skyld - har man i forhold til børsregler lavet kursmanipulation.

Og dér bliver de klart frifundet. Men der er altså et par handler, der ikke har været indberettet, siger Per Nikolaj Bukh til Ritzau.

- Det man kan undre sig over er, hvordan man kan vide, at noget man ikke har gjort, ikke ville have haft en effekt. Man kan godt anlægge den fortolkning, at det er nogle handler, der er foregået til markedsværdi - og da ingen har kendt til dem, har de nok ikke flyttet kursen, siger professoren og fortsætter:

- Men der er en årsag til, at handlerne skal indberettes til fondsbørsen, dels for at kunne følge med i at der ikke foregår noget suspekt - og dels fordi det sender nogle signaler, hvis direktion eller ledende medarbejdere sælger ud eller køber op. Og det er altså kurspåvirkende, siger Per Nikolaj Bukh.

Han kan ikke forstå, at Roskilde Bank har "glemt" at indberette handlerne:

- Jeg kender ikke lige til, hvad man plejer at glemme. Men for en virksomhed, der er landets femte største bank, har været på børsen gennem længere tid, agerer professionelt, er ratet og tager lån op, er det helt utroligt, at man kan glemme det her, siger Per Nikolaj Bukh, der nu afventer, at indberetningerne bliver offentliggjort.

Professoren bider mærke i, at en af de glemte indberetninger falder sammen med et stort tilbagekøb af egne aktier. Efter et fejlslagent ønske om at få en fremmed investor ind i banken, måtte Roskilde Bank købe to store portioner aktier tilbage af denne. Og det ene køb skete den 2. marts, hvor banken købte aktier fra investoren for 138 millioner kroner.

- Da investor kommer med ønske om at sidde i bestyrelsen, trækker den her lille bank følehornene til sig. Det vil sige, at der formodentligt er opstået en konflikt. Men netop her er noget af det allermest centrale jo, at man indberetter en handel, mener Per Nikolaj Bukh.

/RITZAU/


Nyhedsoverblik