¨

Badevandet målt til 18 grader ved Nysted

Foto: TV ØST

Bevæbnet med et skibstermometer begav en af vores seere sig ud i bølgerne for at måle badevandstemperaturen.

Hanne Bisgaard Boje fra Nysted har sendt os et tip. I dag klokken 14 begav hun sig ud i bølgerne ved hendes private strand på Sydlolland for at måle badevandstemperaturen.

Da hun nåede ud til knæet, satte hun sit skibstermometer i bølgerne og så kviksølvet stige og stige. Det stoppede ikke før det ramte de 18 grader.

Målingen kommer dog ikke til at optræde i de officielle oversigter over badevandstemperaturer, da den ikke lever op til de gældende regler. Badevandstemperaturen defineres som havets temperatur på 1 meters dybde målt klokken 12.00 med det standardiserede badevandstermometer.

...Men det kan vandhunde i Nysted jo være ligeglade med.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App