Siden torsdag har næsten 200 ansatte på Arlas mejeri i Esbjerg strejket. Det sker i protest mod, at mejeriet har bortvist NNFernes fællestillidsmand. Begrundelsen for bortvisningen er angiveligt, at han ikke stemplede ud i en pause, skriver DR Esbjerg.
Her til morgen mandag besluttede de ansatte at fortsætte strejken, og lige nu er tillidsfolk fra samtlige Arla-mejerier i Danmark på vej til Esbjerg, fortæller brancheformanden for mejeristerne i NNF, Finn Ladegaard, til DR Esbjerg.
NNF betragter bortvisningen som et kraftigt angreb på tillidsmandssystemet.