For et år siden var 8-10 investorer interesserede i, at skyde penge i en multiarena i Næstved. Men, i dag er investorerne væk.
Sammen med den økonomisk afmatning får det nu Næstveds borgmester Henning Jensen til at udsætte planerne om en multiarena i Næstved. Det skriver Sjællandske.
Arenaen skulle ligge på det kommunale areal ved Stenlængegården langs Østre Ringvej.
"Projektet er tænkt, da der var god gang i højkonjunkturen. Jeg indser bare, at vi må gøre det nødvendige.
- Jeg ville gerne se projektet rejst, men jeg kan ikke gøre noget ved konjunkturerne", siger Henning Jensen til Sjællandske.