Nu er alt dog forandret - og lørdag morgen løber den 14-årige dreng fra Haslev ind på banen til Sjællandsmesterskaberne i fodbold.
- Carl er født med en immundefekt og danner ikke nok antistoffer. Derfor behandles han med medicin, der laves af blod. Og det har virkelig betydet en stor forskel for ham, siger hans mor, Anja Pihl, der sammen med familien bor i Haslev på Sydsjælland.
For Carl har forskellen på et passivt liv derhjemme og et aktivt liv ude været en behandling, hvor blodpræparatet immunglobalin via to nåle i maven bliver sprøjtet ind i hans krop. Det tager en time hver uge, og medicinen gør, at han kan være aktiv i både sin fritid og skolen.
- Hans immunforsvar fungerer ikke ordentligt. Man kan sige, at hvis han burde have dannet 100 soldater, så har han måske kun dannet fem. Og det kommer man jo ikke langt med, fortæller moderen.
Danmark manglede blod
Præparatet er lavet af blod, der er doneret af mennesker i Danmark og i udlandet. De seneste år har forsyningen dog været usikker.
- Vi oplevede i efteråret en situation, hvor der ikke kunne skaffes nok medicin fra udlandet. Her måtte mange patienter blive sat ned i dosis. Nogle blev sat 20 procent ned, andre 50 procent. Min søn blev heldigvis ikke ramt. Det havde haft store konsekvenser for hans skolegang, liv og jo også for os forældre, der kunne blive nødt til at være mere hjemme, siger hun.
Situationen i efteråret førte til, at kræfter inden for både hospitalsvæsenet og i patientforeningerne nu arbejder for at gøre Danmark selvforsynende med blod til medicin, så man ikke igen vil blive ramt af en presset forsyningssituation.
Donorer mangler
Skal det ske, så skal der dog skrues op for, hvor mange der donerer blod.
Det siger Keld Homburg, der er cheflæge på klinisk immunologi i Region Sjælland og dermed har ansvar for blodbankerne i vores område.
- Hvis vi skal blive selvforsynende med blod, så skal vi faktisk bruge yderligere omkring 10.000 bloddonorer her i Region Sjælland, siger Keld Homburg , der er cheflæge på klinisk immunologi i Region Sjælland og dermed også har ansvar for blodbankerne i vores område.
Han mener dog godt, at problemet vil kunne løses.
- Det er klart, at vi uden ekstra bloddonorer ikke vil kunne lykkes med at blive selvforsynende. Men det tror jeg godt, at vi kunne få. Samtidig kunne vi bruge systemet mere effektivt ved at gøre det lettere at blive tappet udenfor almindelig arbejdstid. Vi har de seneste år oplevet, at mange melder afbud og booker en anden tid, umiddelbart før de skulle tappes. Vi ved ikke hvorfor, men det kunne godt skyldes, at det er blevet sværere at få fri til at komme afsted, fortæller han.
Det er især blodplasma, der skal bruges - og derfor vil behovet være størst for nye bloddonorer omkring Næstved. Her kunne man allerede i dag godt bruge flere donorer, siger han.
Han fortæller, at de mange ombookninger af tider til tapning efterhånden godt kan mærkes på lagrene af blod.
- Man skal huske, at det jo ikke er ond vilje eller sløseri, der ligger bag. Folk har jo en god grund, når de ændrer en tid, siger han.
Blod redder liv
I dag er der 20.663 borgere i Region Sjælland, der giver blod. Alt i alt donerer de 20.663 bloddonorer 18.666 liter blod om året. Det svarer omtrent til indholdet i to hele mælkebiler.
Omkring 5.600 patienter i Region Sjælland får årligt gavn af det blod, der doneres. En af dem er Anja Pihls søn Carl.
- Jeg håber, at flere vil give blod. Det er noget, der gør en stor forskel. Når man giver blod, så giver man samtidig nogen et bedre liv - og man kan decideret være med til at frelse nogen fra døden. Det, synes jeg, virkelig er godt, siger hun.