Anne-Lises ryg faldt sammen - 50.000 ved ikke, at de har knogleskørhed

Hun var 59 år, da ryggen faldt sammen. Som så mange andre anede Anne-Lise Larsen ikke, at hun havde knogleskørhed. Men vi mister kalk, fra vi er unge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg tænkte ikke umiddelbart knogleskørhed. Jeg var jo kun 59 år og ikke så gammel, vel? 

Smerterne var overvældende, da Anne-Lise Larsen fra Næstved en morgen for ti år siden steg ud af sengen. 

- Jeg stod op, og så kunne jeg bare mærke, at noget var helt galt, siger hun, der med det samme gik til lægen.

Han sendte hende til en scanning. Den viste, at hun havde fire brud på den nederste del af rygsøjlen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Ryggen hænger, og derfor må Anne-Lise Larsen bruge rollatoren, uanset hvor kort eller langt hun skal.
Ryggen hænger, og derfor må Anne-Lise Larsen bruge rollatoren, uanset hvor kort eller langt hun skal. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

- Jeg blev opereret og fik lagt cement ind imellem hvirvlerne, men det holdt ikke længe. Og så har jeg set sådan her ud siden, fortæller Anne-Lise Larsen og kigger over skulderen på sin ryg, der bøjer ind over rollatoren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er ramper som denne i hele Anne-Lise Larsens og hendes mands hus i Næstved. Ellers kan hun ikke komme omkring.
Der er ramper som denne i hele Anne-Lise Larsens og hendes mands hus i Næstved. Ellers kan hun ikke komme omkring. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

Helt afhængig af sin rollator

I dag er hun bundet til sin rollator. 

quote Det er ikke en sygdom, som man hører meget om. Men det er vigtigt, at der kommer fokus på den

Anne-Lise Larsen, ramt af knogleskørhed, Næstved 

- Jeg kan ikke gå fra den ene ende af huset til den anden uden rollatoren. Så falder jeg helt sammen, siger hun.

Hendes og hendes mands hus har derfor små ramper alle vegne, så hun kan komme fra stuen til køkkenet og videre ned til husets værelser. Anne-Lise Larsen kan heller ikke nå noget, for hun kan ikke række op med armene. 

Hun er langt fra den eneste, der døjer med knogler, der er nedbrudt. I Danmark skønnes 500.000 mennesker at lide af knogleskørhed men kun en tredjedel ved det. Alene her i vores landsdel formodes 50.000 at være uvidende om, at de har osteoporose, som det også hedder.

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen koster knogleskørhed samlet set samfundet op imod 12 milliarder kroner årligt i behandling af brud, genoptræning, hjemmehjælp og behov for plejehjem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det kunstige skelet viser to af de steder, hvor mange med knogleskørhed får brud: Ryg og hofter. Men brudene kan komme overalt på kroppen. Allerede fra vi er omkring 30, mister vi kalk i vores knogler. 
Det kunstige skelet viser to af de steder, hvor mange med knogleskørhed får brud: Ryg og hofter. Men brudene kan komme overalt på kroppen. Allerede fra vi er omkring 30, mister vi kalk i vores knogler.  Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

- Det handler jo om livskvalitet

Knogleskørhed kan behandles med blandt andet medicin, hvis det opdages i tide. Men sygdommen kan også forebygges med en sund livsstil, der inkluderer d-vitamin, kalk og motion. Det er vigtigt, fordi knogleskørhed ofte lever et stille liv. Man opdager den som regel først, når skaden er sket, og man, ligesom Anne-Lise Larsen, har fået et brud. Og efter et brud, kommer ofte et nyt:

quote Ifølge Sundhedsstyrelsen koster knogleskørhed samfundet op imod 12 milliarder kroner årligt

Tal fra 'En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose'

- Jeg har også brækket begge mine lårben. Jeg faldt, fordi jeg trådte forkert på trappen, siger Anne-Lise Larsen. 

At det er vigtigt at forebygge, er Anne-Lise Larsen ikke i tvivl om:  

- Det er ikke en sygdom, som man hører meget om. Men det er vigtigt, at der kommer fokus på den. Mit liv ville have været meget anderledes, hvis det var blevet opdaget i tide. Så havde jeg formentligt kunnet gå selv, siger hun og understreger: 

- Og det er rigtigt vigtigt, for det handler jo om livskvalitet. Jeg træner og gør, hvad jeg kan for at holde mig i gang, men jeg ville gerne have været det for uden. Bare tænk på min mand, som må ordne så mange ting, fordi jeg ikke kan, siger hun. 


Nyhedsoverblik