Anholdt for at opfordre til brandterror på TV

17-årig fra Kalundborg anholdt efter at han anonymt på TV2 opfordrede til nye brandstiftelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har anholdt en 17-årig fra Kalundborg, der anonymt blev interviewet af TV 2 søndag. Politiet sigter ham for at have opfordret til flere brandstiftelser.

I forvejen sidder en 15-årig fra Kalundborg fængslet for på TV at puste til ilden. 

Den 17-årige blev ifølge BT.dk anholdt ved mandag middags og politiet forventer, at han fremstilles i grundlovsforhør tirsdag med krav om fængsling.

Han stod med ryggen til kameraet, da han i TV 2 i aftes udtalte sig om urolighederne i samme indslag, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen kommenterede de ugelange brandstiftelser.

- Selvom han stod med ryggen til fik vi ham identificeret. Han blev anholdt, da han mødte op hos politiet i anden anledning, siger vicepolitiinspektør John Øllegaard, Midt- og Vestsjællands politi.

- Der er tale om samme metodik som med den 15-årige, der blev fængslet forleden for at opfordre til brandstiftelser.  Den 15 årige fortalte i tv torsdag aften, at han havde deltaget i ildspåsættelse aftenen forinden, og at balladen ville fortsætte. En dommer i Holbæk besluttede i fredags at fængsle ham foreløbig til i morgen for at opfordre til uro.
 


Nyhedsoverblik