Politiet kalder røveriet for særligt farligt, da den 26-årige truede med en pistol inden han slap væk med 10.000 kroner fra Spar på Adelers Alle i Fårevejle søndag lige før middag.
Et vidne havde set en bil, der kørte fra stedet lige efter røveriet. Politiet fik stoppet bilen, som blev kørt af en 26-årig mand og en 20-årig fra Grevinge. Den 26-årige erkendte, at det var ham, der havde begået røveriet. I dag bliver han fremstillet i grundlovsforhør, da politiet vil forsøge at få ham varetægtsfængslet.
Den 20-årige blev løsladt, da han ikke havde noget med røveriet at gøre.