Alvorlig ulykke i Slagelse

En lastbil og en personbil er stødt sammen i Slagelse. Lastbilen er endt ovenpå personbilen, og politiet forventer, at 3-4 personer sidder klemt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En lastbil ligger i øjeblikket ovenpå en personbil med 3-4 passagerer. Det fortæller vagthavende ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Sammenstødet skete klokken 12.27 ved Korsørvej og Korshøjvej. Politiet fortæller, at lastbilen først skal løftes af personbilen, før man har et overblik over de tilskadekomne.

Flere veje i området er blevet spærret for at give redningsfolkene arbejdsro.

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken skete.