Alvorlig arbejdsulykke på Vordingborg Kaserne

En medarbejder på Vordingborg Kaserne kom onsdag formiddag alvorligt til skade - men han er ikke i livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tilskadekomne var ved at undersøge en lastbil med kroghejs - dvs. en lastbil til containere - da noget faldt ned over ham.

Hvad, der faldt ned og sårede medarbejderen, er endnu ikke afklaret, og Arbejdstilsynet undersøger onsdag eftermiddag ulykkesstedet, oplyser presse- og informationsofficer kaptajn Niels Brandt.

Straks efter at ulykken blev politi og ambulance tilkaldt. De første tilstede ved ulykkesstedet var læge og sygehjælper fra infirmeriet. Samtidig ilede adskillige kolleger til ulykkesstedet for at hjælpe den tilskadekomne.

Sammen med falckredderne blev den tilskadekomne stabiliseret og bragt til Næstved Sygehus, hvor han vil blive opereret.

Manden er alvorligt kvæstet og har brækket et ben både over og under knæet.

Medarbejderens pårørende er orienteret.

 


Nyhedsoverblik