Når man dokumenterer gang på gang, at der er for få pladser, skal man kunne give bøder eller pålægge kommunerne at oprette pladser.
Så klar er udmeldingen fra Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder hos de hjemløses landsorganisation, SAND, da han hører, at Region Sjællands forsorgshjem ikke har plads nok til alle de hjemløse, der ønsker et tag over hovedet om natten.
Det er et billede, vi har set igennem de sidste otte år
- Helt overordnet har vi set det her problem vokse igennem årene. Vi ser politikere, der i skåltaler siger, at de forhindrer folk i at blive hjemløse. Men de gør intet ved det. De bygger ikke flere billige boliger, så folk kan blive boende. De opgraderer ikke psykiatrien, så folk kan få hjælp i tide. De laver ikke indsatser i forhold til misbrug, så folk ikke begynder at drikke.
- Hele den forståelse, man har om, at man skal arbejde forebyggende, den snakker man meget om, men man gør ufatteligt lidt, siger Ask Svejstrup.
Pladsmangel siden 2011
Der er kommet flere og flere hjemløse i regionen de seneste fire år, og det sætter pres på forsorgshjemmene. Ifølge forskningcentret VIVE er antallet af hjemløse i Region Sjælland steget fra 853 personer i 2017 til 895 personer i 2019.
Vi ser politikere, der i skåltaler siger, at de forhindrer folk i at blive hjemløse. Men de gør intet ved det
Kommunerne har ansvar for at sikre pladser på forsorgshjem til udsatte borgere, som er hjemløse eller ikke kan bo alene. Men i en rundspørge gennemført af TV2 ØST svarer alle regionens forsorgshjem, at de er helt fyldt op.
TV2 ØST har besøgt forsorshjemmet Toften i Slagelse, der er et af de steder, hvor alle pladser er optaget. Her er forsorshjemmet nødt til at afvise borgere, der ønsker at bruge stedet.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Men det er ikke noget nyt for de hjemløses landsorganisation, SAND.
- Det er ikke noget nyt for mig. Det er et billede vi har set igennem de sidste otte år. Det startede i København. Det har udviklet sig til ikke kun være i hovedstadsområdet. Tendensen ser man tydeligst i hovedstadsområdet, men den er kommet til resten af landet med års forsinkelser, siger sekretariatsleder Ask Svejstrup, som påpeger at problemet ikke er ligeså stort i Jylland.
- Men vi opdagede allerede pladsmangel i hovedstaden i 2011.
Mere kontrol med kommunerne
Derfor er det på høje tid, at der for alvor bliver gjort noget ved problematikken, mener sekretariatslederen hos SAND.
- Socialministeriet har ansvaret for det her område. De skriver, at man skal sikre, at der er pladser nok, men de er ærlig talt ligeglade med, om det sker. De skal kontrollere, om loven bliver overholdt. De skal tiltage sig noget mere magt. De skal følge op og sikre, at lovgivningen overholdes. Det gør man ikke i dag, siger Ask Svejstrup.
Det eneste sprog, kommunerne forstå, det er økonomiske sanktioner og pålæg
Han mener, der bør føres mere tilsyn med, at kommunerne lever op til en lovgivning, som de er underlagt.
- Der er et socialt tilsyn på boformerne, som kommer ud og ser, om kommunerne overholder reglerne. Her kunne tilsynet pålægge kommunen at finde flere pladser. Det eneste sprog, kommunerne forstå, det er økonomiske sanktioner og pålæg, siger Ask Svejstrup.
Ellers er det hans hans erfaring, at kommunerne prioriterer alle andre kommunale opgaver højere end de sociale, der handler om de hjemløse.
- De laver hellere børnehavspladser, plejehjem eller veje, end de laver noget til de hjemløse.
Serviceloven § 10
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 2.
Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
Pålæg kommunerne at bygge billige boliger
Kommunerne har en forsyningspligt i forhold til at sørge for, at der er relevante boliger til deres borgere.
- Man kan også pålægge kommunen at bygge små, billige boliger. I dag gør man ikke noget ved det. Rigsrevisionen har i 2014 sagt, at der ikke er det tilstrækkelige antal boliger. Hvad gør Boligministeriet? De gør ingenting, siger sekretariatsleder Ask Svejstrup.
Han efterlyser, at myndighederne tager affære, så der kan komme en løsning på problematikken.
Årsagen til pladsmanglen er i høj grad, at folk bliver boende i lang tid, selvom forsorgshjemmene er beregnet som en midlertidig bolig.
- De skal have pleje og omsorg i sådan en grad, som man ikke kan få på §110. Man kalder det et alternativt plejehjem - de er for unge til et almindeligt plejehjem, men for omsorgskrævende til, at de kan bo på almindelig §110-boligformer. Det er typisk, junkier der har levet et hårdt liv, og som har brug for ekstra omsorg. Dem er er der alt for få af her i regionen, og dem bør der være flere af, siger Ask Svejstrup.
De hjemløse er ikke attraktive borgere
Der er en helt klar grund til, at der kommer flere hjemløse til Region Sjælland og dermed også mere pres på herbergene, mener sekretariatslederen hos SAND. Og det er, at hjemløse borgere typisk er særlig attraktive borgere:
Man ønsker ikke at huse de her borgere, så man har ingen interesse i at bygge billige boliger til dem
- Man ønsker ikke at huse de her borgere, så man har ingen interesse i at bygge billige boliger til dem. Hvis man laver tilbud, der ikke er så gode, så søger folk andre steder hen. Det er ikke tilfældigt, at vi ser, at udkantsdanmark og Lolland har fået flere hjemløse. Det er fordi, der finder en social eksport sted, siger Ask Svejstrup fra SAND.
Han mener i højere grad, at kommunerne bør løfte i samlet flok.
- Det handler om, at kommunerne skal tage ansvar for den borger, der står foran dem. Der står i Retssikkerhedsloven, at handlekommunen er den kommune, man opholder sig i. Kommunerne har for travlt med at finde ud af, hvor borgeren sidst havde adresse og sende borgeren tilbage dertil.