Akut mangel på tandlæger i yderområder

Det kan være svært at komme af med tandpinen i landets yderområder. Flere og flere små byer melder om akut mangel, og de nye tandlæger vil ikke bo på landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er sin sag at få tænderne rettet eller få lavet et hul, hvis man har valgt at bo i en mindre by. Flere og flere små byer på landet kan nemlig ikke skaffe tandlæger nok, og det gælder både børnetandlæger, special- og private tandlæger.

 - Problemet er, at der ikke uddannes nok tandlæger i øjeblikket til, at vi kan få besat de stillinger, der ligger længst væk fra Århus og København, siger formanden for Tandlægernes Nye Landsforening, Anne Kaae-Nielsen.  Hun repræsenterer de offentligt ansatte tandlæger, men samme besked kommer fra Danmarks Tandlægeforening.

- I yderområderne kniber det alvorligt med at få tandlæger. Både at få tandlæger ansat, og til at få klinikkerne afsat, siger foreningens formand, Susanne Andersen.


Nyhedsoverblik