Aflyste køreprøver kan ramme regionen:- Det ville være en katastrofe

Københavns Politi har aflyst alle køre- og teoriprøver for torsdag og fredag på grund af coronasmitte. Det giver øget pres på andre kredse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag og igen fredag vil det ikke være muligt for håbefulde unge at komme til køre- eller teoriprøve i København, fordi to prøvesagkyndige torsdag blev testet positive for coronavirus.

quote Hvis vi skulle få afvist 1400 køreprøver, fordi der skal gå 14 dage, hold da op, det ville blive svært

Bent Grue landsformand i Dansk Køreskole Union

Som det er nu, er prøverne aflyst i to dage, men bliver perioden længere frygter landsformanden i Dansk Køreskole Union Bent Grue, at det kan have store konsekvenser for de omkringliggende politikredsene.

- Det ville være en katastrofe ud over alle retninger. Torsdag er der aflyst mellem 140 og 150 prøver i København, og fredag vil være det samme.

- Hvis vi skulle få afvist 1400 køreprøver, fordi der skal gå 14 dage, hold da op, det ville blive svært, fortæller han.

Problemet er, at der i Danmark er frit prøvevalg. Tager man kørekort i København, er det ikke ensbetydende med, at man skal til køreprøve i hovedstaden.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Derfor frygter han, at politikredsene uden for København kan få mere end rigeligt at se til.

- Når de ikke kan få flere prøver i København, så søger de væk, og det bliver jo ikke anderledes nu, fortæller han.

Længste ventetider nogensinde

TV2 ØST fortalte i sommers om de længste ventetider til køreprøver nogensinde.

I Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politikreds var der seks ugers ventetid og mindst fire ugers ventetid i Midt og Vestsjællands Politikreds.

- Vi har hele året haft det problem, at vi fattes i prøver. Manglen på sagkyndige i København har betydet, at de omkringliggende politikredse har været rigtig hårdt ramt, fortæller Bent Grue.

Et problem, der bestemt ikke ser ud til at blive mindre, efter at Københavns politi har aflyst prøver for de næste to dage.

Bliver det ved to dage, mener Bent Grue, at problemet er til at overkomme, men hvis køreprøvestoppet forlænges yderligere, kræver det hjælp udefra.

- Lige nu ser der sort ud, men ikke så sort hvis det kun er to dage. Det kan vi godt leve med, men hvis det er samtlige, der bliver sendt hjem, bliver det svært.

- Så skal vi have hjælp fra regeringen. Alt personale, der er sendt til lufthavnen, til grænsen og de assistancesagkyndige skal tilbage, så de i København kan få afviklet alle de her aflyste prøver.

Ventetid på køreprøver
Læs også
Længste ventetider på køreprøver nogensinde - giver ekstraregninger på flere tusinde kroner
Ventetid på køreprøver
Læs også
Længste ventetider på køreprøver nogensinde - giver ekstraregninger på flere tusinde kroner

Som skrevet har Københavns Politi indtil videre aflyst prøverne torsdag og fredag på grund af coronasmitte, men inden de prøvesagkyndige igen bliver sendt ud i bilerne, skal alle testes.


Nyhedsoverblik