Afleverede bombe på politistation

Det var tænkt som en venlighed, da en mand onsdag eftermiddag troppede op på politistationen i Nakskov og afleverede en krysantemumbombe, som han havde fundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Men venligheden førte til, at dele af politistationen måtte afspærres i flere timer, indtil ammunitionsryddere fra Nordsjælland havde uskadeliggjort bomben.

- Vi blev blege, da han kom med bomben, så vi fik ham til at lægge den fra sig i den nærmeste skraldespand, og så afspærrede vi området, fortæller vagthavende hos politiet i Nakskov.

Manden havde fundet bomben tirsdag, men i stedet for at melde det til politiet, tog han krysantemumbomben med sig hjem og lagde den i en spand med vand.

- Det er noget af det værste, man kan gøre. Vand gør bare krysantemumbomber mere ustabile, så det skal man absolut holde sig fra, siger vagthavende.


Nyhedsoverblik