Ældre udstyres med ble i stedet for toiletbesøg (Video)

På plejehjemmet Rosenvang i Vordingborg får de ældre en stor ble på i stedet for at komme på toilettet. Det sker fordi, der ikke er personale nok til at udføre den daglige pleje. På ti ud af tolv kommuner i regionen er der i 2009 budgeteret med besparelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Kommunes overforbrug af vikarer sidste år har ført til, at der i år skal spares på ældreplejen. Det kan især mærkes på plejehjemmet Rosenvang, hvor forbruget af vikarer ifølge kommunen var særligt højt.

Det betyder blandt andet, at de ældre får en stor ble på, i stedet for at blive hjulpet på toilettet. Det ryster både beboere, pårørende og personale.

TV2 ØST har besøgt plejehjemmet Rosenvang i Vordingborg. Se video herunder:
[video:video_mangler:091005_aeldre.flv]

Formanden for Socialudvalget Ib Johansen (Soc.dem) er ked af situationen, men mener, at det er nødvendigt for at holde budgettet.

-Det er de muligheder vi har, og jeg vil tro, at der er hverdagen på en stor del af plejehjemmene i Danmark, siger Ib Johansen (Soc.dem).

Ser man på de øvrige kommuner her i regionen har 10 ud af 12 afsat færre penge til ældre end i 2007 og 2008. For eksempel har Odsherred Kommune sparet 90 stillinger væk i ældreplejen, og i Ringsted har kommunen i 2009 skåret 14 millioner kroner i de ældres budgetter.

TV2 ØST har kigget nærmere på besparelserne i kommunernes ældrepleje. Se videoen herunder:
[video:video_mangler:091005_pleje.flv]

Netop ældreområdet er ifølge Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Journalisthøjskole, der hvor det er nemmest for politikkerne at spare.

- Ældre medborgere har det problem,at de ikke er så udfarende. Hvis det for eksempel skal på på skoleområdet, så farer forældrene ud og laver fakkeloptog. Derfor vælger politikkerne at spare på ældreområdet i stedet, siger Roger Buch.

Ole Mørk Nielsen er formand for lederne af plejehjemmene i Danmark. Hør ham fortælle, hvad der bliver sparet på herunder:
[video:video_mangler:091005_ole.flv]

 


Nyhedsoverblik