Ægtepar overfaldet

Parret blev truet med en pistol i deres hjem og måtte udlevere deres penge til to røvere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et ægtepar på 73 og 63 år fra Fakse Ladeplads havde nat til mandag besøg af to røvere i deres hjem på Feddet. Ved midnatstid bankede gerningsmændene på døren og truede herefter parret med en pistol. Røverne slap af sted med en pung med 1800 kroner i.

Selv om parret, Lene og Erik Hansen, i dag er rystede efter overfaldet, så fortæller de til TV2 ØST, hvordan den ene røver umiddelbart før overfaldet bankede på døren og spurgte om adgang til den nærliggende Fed Camping. Da de ikke kunne hjælpe, takkede manden høfligt af - blot for at vende tilbage få minutter efter med en pistol og en medgerningsmand. 

Politiet har i dag undersøgt området, men er ikke kommet en opklaring af sagen.

Den ene gerningsmand beskrives som 25-30 år, 170-175 cm høj med kommunefarvet hår. Han er formodentlig dansker.

Oplysningerne om den anden røver er meget sparsomme, da han var maskeret.


Nyhedsoverblik