Advokat tilbage

Den vestsjællandske advokat Gert Nørrevang skal forsvare livstidsdømt morder i Højesteret. Advokaten har udstået et forbud mod at føre kriminalsager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kontroversielle vestsjællandske advokat Gert Nørrevang er tilbage som forsvarer for den livstidsdømte morder Lars Petersen. Advokaten har netop udstået et forbud mod at føre kriminalsager.

Han blev sidste år idømt en betinget straf for at afsløre detaljer fra et lukket retsmøde i det enorme sagskompleks, hvor den livstidsdømte er en af de absolutte hovedpersoner.

Lars Petersen blev i den hidtil største hashsag herhjemme dømt for drabet på en anden bagmand, Kim Simonsen. Simonsens lig blev hældt over med kalk og anbragt i et hul på en ålefarm i Nordsjælland. I sagen indgår også en brandstiftelse på et hus i Nordsjælland. Det var i denne del, at Gert Nørrevang advarede en anden aktør om, at politiet var efter ham.


Nyhedsoverblik