91 familier på Lolland, Falster og Møn har højst sandsynligt ikke haft en god jul og et godt nytår. De har nemlig måttet gå ind i det nye år uden et hjem.
De mange familier har nemlig ikke betalt deres husleje. Og derfor er de blevet sat ud af deres lejebolig af fogeden i de to sidste måneder af 2011. Det skriver P4 Sjælland.
Ifølge Monika Jørgensen, der er afdelingsleder i fogedretten i Nykøbing, er det værst, når der er børn indblandet.
- Nogle har inden steder at tage hen, siger hun til P4 Sjælland.
Sidste år blev omkring 600 familier sat ud af deres bolig af fogedretterne i Nykøbing og Holbæk, oplyser P4Sjælland.