9 måneder uden skole

Sidste år anbefalede børnepsykiatere, at 11-årig med psykiske problemer hurtigst muligt kom i pædagogisk behandling, men forældrene venter stadig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I september sidste år fik 11-årige Kasper stillet diagnosen 'mental retardering af lettere grad'. Samtidig slog Børnepsykiatrisk ambulatorium i Holbæk fast, at Kasper lider af depressive adfærdsforstyrrelser - og anbefalede, at han hurtigst muligt fik tilbudt et pædagogisk behandlingstilbud , skriver P4 Sjælland

Alligevel har drengens forældre lige siden måttet løbe Slagelse Kommune på dørene for at få hjælp, men Kasper får stadig ingen undervisning - og det er hans far, slagtersvend Michael Andersen fra Slots Bjergby, bestemt ikke tilfreds med:

- Vi vil have, at Kasper lærer at læse, skrive og regne. Han behøver ikke at blive student. Men det mest almindelige - det bør man vel kunne forlange, siger Michael Andersen.

Skolechef i Slagelse Kommune, Lena Lund, kan godt forstå, at Kaspers forældre er blevet utålmodige, men ønsker ikke at svare på, hvorfor kommunens sagsbehandling har taget så lang tid.


Nyhedsoverblik