88-årig fundet i live i moseområde

Politiet i Slagelse fandt tirsdag en 88-årig mand, som blev meldt savnet mandag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag forlod han Røde Kors Centeret i Sorø, og politiet iværksatte en eftersøgning med hunde, men uden held. Først tirsdag, da eftersøgningen blev genoptaget, var der bonus.
 

- Vi valgte at indsætte en helikopter, og efter få minutter fik de øje på ham, siger vagtlederen ved politiet i Slagelse.
 

Manden lå i et åløb mellem to søer i et moseområde nogle få hundrede meter fra hans hjem.
 

- Vi har ingen idé om, hvor længe han har ligget der. Men det
vigtigste er jo også, at han var i live, siger vagtlederen.
 

/ritzau/


Nyhedsoverblik