81-årig mand fundet dehydreret i grøft

En ældre mand forsvandt fredag fra sit plejehjem i Nakskov. Først lørdag aften blev han fundet i en grøft, han ikke kunne komme op af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manden er kendt på Skovcentret for at tage på springtur ind i mellem. Denne gang forsvandt han fredag. Da han ikke var kommet tilbage lørdag, blev politiet sat på sagen.  

Manden havde en armlænke på, som udsendte et GPS signal. Men i første omgang, var det område, hundene skulle eftersøge for stort. Derfor blev en af Flyvevåbnets helikoptere tilkaldt.

Og ved 21.30 tiden blev den 81-årige fundet i en grøft nord for Nakskov. Han havde ligget der i mange timer og var stærkt dehydreret.

Han blev bragt til sygehuset og har det efter omstændighederne godt.

 


Nyhedsoverblik