8-årig druknet

Lægerne måtte lørdag eftermiddag opgive at genoplive den 8-årige dreng, der faldt i vandet nordvest for Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 8-årige dreng var sammen med sin plejefar sejlet ud i en gummibåd ved Korsnakke nord for Nakskov. De badede begge ved båden, da en kraftig strøm tog drengen.

Plejefaderen ledte efter drengen i vandet, og slog derefter alarm. Politi og redningshelikoptere kom til stedet og kort efter fandt de den 8-årige livløs i vandoverfladen.

Drengen blev fløjet til Rigshospitalet, hvor man forsøgte at genoplive ham, men altså uden held. Lørdag eftermiddag blev han erklæret død.

Et ligsyn på mandag skal afklare om drengen er druknet eller er død efter at være blevet afkølet.

 

 


Nyhedsoverblik