71-årig omkommet

Manden forlod en psykiatrisk afdeling onsdag aften, og blev torsdag formiddag fundet druknet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 71-årig mand, som politiet har ledt efter siden onsdag aften, er efter al sandsynlighed  fundet død torsdag formiddag.

Manden var patient på afdeling G på Oringe ved Vordingborg og blev efterlyst ved 19-tiden onsdag aften. Personalet mente, at han havde forladt afdelingen klokken 17.50.

Politiet gennemsøgte området med hunde indtil klokken tre i nat - uden resultat. I morges blev efersøgningen genoptaget og en helikopter blev indsat.

Klokken 11 fandt en politipatrulje, der gik langs kysten, en mand liggende i vandet på nordsiden af halvøen Oringe. Han er endnu ikke identificeret, men politiet formoder, at det er den 71-årige. Han er sandsynligvis omkommet i det kolde vand.


Nyhedsoverblik