7. plads ved World Cup til bueskytte

Stephan Hansen fra Nykøbing F. skød sig til en 7. plads ved World Cup i Marokko.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indendørs sæsonens første store opgave for Stephan Hansen fra Nykøbing F. gav ham et godkendt resultat.

Ved World Cup i Marrakesh, Marokko skød Stephan sig til en samlet 7. plads.

Efter indledende skydning hvor Stephan skød 587 point (max. 600) og kom på en delt 7. plads, af 34 skytter, mødte han en skytte fra Island i 1/16 dels finalen. Matchen vandt Stephan med 144-143. I 1/8 dels finalen ventede en englænder og her gjorde Stephan rent bord: 150-145 point blev resultatet og Stephan tangerede dermed sin verdensrekord som er på maksimum point 150.

I kvartfinalen ventede udendørs senior verdensmesteren Mike Schloesser, Holland. Her var Stephan desværre ikke lige så godt skydende og måtte se sig besejret med 148-145 point. 

- Mit mål var kvartfinalen og det nåede jeg. Når stævner som World Cup har deltagelse af verdens bedste skytter, kan alt ske i de sidste finaler, så en samlet 7. plads er et godt udgangspunkt for den kommende indendørssæson, siger Stephan Hansen.


Nyhedsoverblik