54-årig jæger savnes fortsat

Af to jægere kunne kun den ene redde sig i land, da en skydepram lørdag eftermiddag kæntrede i Isefjorden ud for Dalby Huse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En helikopter fra Flyvevåbnet og både ledte indtil mørkets frembrud efter den 54-årige mand fra Roskildeområdet, der var savnet, og eftersøgningen blev søndag genoptaget med en hjemmeværnskutter og med både fra Falck, der afsøger et område ved Kyndbyværket.

Eftersøgningen gav ikke resultat og vil ikke blive genoptaget mandag, oplyser politiet i Helsingør.