51-årig kvinde truet med kniv på gaden

Tirsdag aften blev særdeles ubehagelig for en 51-årig kvinde, da hun blev passet op af en ung mand i Næstved og truet med kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 51-årig kvinde blev tirsdag aften udsat for røveri. Klokken 22.59 blev hun passet op af en ung mand på Daases Slippe, der truede hende med en mindre kniv.

Han ville have hendes penge og kort og endte med at få udleveret et mindre kontantbeløb, visa-kort og sundhedskort.

Manden er blevet beskrevet som:

  • 20-30 år
  • 160-165 centimeter
  • Almindelig af bygning
  • Mørkt, kort hår
  • Iført gul jakke og mørke bukser
  • Truede med kniv

Usædvanlig påklædning til røveri

Politiet håber, at den usædvanlige påklædning kan føre til henvendelser fra vidner.

- Det er jo noget specielt at have en gul jakke på til et røveri, så vi håber, at nogen har bemærket ham, og dem vil vi selvfølgelig gerne høre fra, lyder opfordringen fra vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.


Nyhedsoverblik