5-årig løb ud foran bil

En 35-årig kvinde påkørte en 5-årige pige, som mandag aften løb ud foran hendes bil i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 35-årige nåede ikke at standse, da den 5-årige pige løb ud fra en ejendom og ud på vejen foran hende.

Den 5-årige pige ramte siden af bilen og blev kørt på sygehuset.

Her blev hun behandlet for et muligt brud på kravebenet og overfladiske skrammer. Pigen blev på sygehuset natten over til observation.