En 48-årig mand er blevet klemt ihjel. Det skete i Vemmelev ved Slagelse onsdag aften, da manden var ude at høste.
Manden hoppede pludselig ned fra sin mejetærsker, hvorefter en traktor med kornvogn bakkede ind i ham.
- Traktoren havde lige fået et læs fra mejetærskeren. Ulykken sker, da føreren af traktoren i et forsøg på at fordele læsset i kornvognen bakker frem og tilbage og rammer den 48-årige, siger Jens Jedig Christiansen, vicepolitikommissær ved lokalpolitiet i Slagelse.
Hustru var vidne
Manden blev klemt imellem skærebordet på mejetærskeren og kornvognen. Han er sandsynligvis blevet dræbt på stedet.
Udover den 72-årige fører af traktoren, så var også den dræbtes hustru til stede.