40 ton brosten forsvundet sporløst

Uden at efterlade sig spor har tyve fjernet 40 ton brosten fra lagerplads i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Enterpriseleder Henning Moudt fra Arkil A/S står tilbage uden spor efter tyveriet af 40 ton brosten. Tyveriet er sket fra firmaets lagerplads ved Munkesøen i Kalundborg. Det skriver Sjællandske.

- Vi har valgt ikke at politianmelde tyveriet, for vi har ingen spor at gå efter, og pladsen var ikke under opsyn. Det er den nu, oplyser Henning Moudt og fortsætter:

- Men så mange stjålne sten kører man ikke væk på en trillebør. Der må have været kraner på pladsen. Vi ved bare ikke hvornår - og hvordan tyveriet er forløbet.

Tyveriet får den konsekvens, at genåbningen af den centrale vej, Klosterparkvej, i Kalundborg forsinkes yderligere to uger.


Nyhedsoverblik