3F kritiserer regeringen i gidselssag

3F frygter at rederiet bag Danica White, der holdes tilbage af kaperer, tænker mere på penge end på besætningens ve og vel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3F appellerer til myndighederne om at gribe ind i forhandlingerne mellem gidseltagerne og det danske rederi Folmer & Co.

- Vi frygter nu direkte, at rederiet spekulerer i økonomiske interesser omkring skibet, dets forsikring og dets ladning frem for at fokusere på besætningens liv og frigivelse, siger faglig sekretær i Sømændenes Forbund, Morten Bach, til Ritzau.

Han mener at rederiet er yderst betænkeligt, og et kig på dets regnskaber tyder på, at Folmer & Co. spiller hasard med søfolkenes liv i forhandlingerne med gidseltagerbe, fordi rederiet ikke har nogen nævneværdig økonomi.

Samtidig kritiserer 3F forlydender om, at skibsreder Jørgen Folmer skulle være taget på ferie, mens søfolkene fortsat lades i stikken. Derfor håber 3f at regeringen og myndighederne nu vil overtage forhandlingerne og sørge for, at sømændenes liv og løsladelse kommer i første række.


Nyhedsoverblik