37 børn fik ingen undervisning

Sidste skoleår var der 37 børn i Holbæk Kommune, som i perioder af året ikke modtog nogen undervisning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Børn i den skolepligtige alder skal undervises. Men 37 skolebørn i Holbæk Kommune fik ikke undervisning sidste skoleår i Holbæk Kommune. Det skriver Venstrebladet.

 Nu vil politikerne i børneudvalget have strammet op og har derfor indskærpet over for skolelederne, at det er deres ansvar, at alle skolebørn modtager undervisning.

 
- Hvis et barn af forskellige årsager ikke kan tvinges i skole, skal det tilbydes enkeltundervisning, og det er skolelederens ansvar at sørge for, at det sker, understreger Annica Granstrøm (V), formand for børneudvalget i Holbæk Kommune over for Venstrebladet.

 
Fremover vil der blive lavet opgørelser hver tredje måned, så politikerne kan følge med i, at der er styr på området, og at skolelederne ikke slipper børnene.