35 meter høj skorsten sprængt

Onsdag aften blev en 35 meter høj skorsten midt i Slagelse sprængt i stykker. Se videoen her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis nogen har hørt et højt brag i Slagelse onsdag aften ved 18-tiden, så var det et planlagt et af slagsen. En skorsten på Kvægtorvsvej midt i byen skulle sprænges i luften, og sprængningsleder Kenneth Wegge stod for opgaven.

- Det er gået helt, som det skulle, og skorstenen har lagt sig, som den skulle, så jeg kan kun være tilfreds, siger han.

Han har brugt 14 dage på at forberede sprængningen, og dagene er gået med at regne på forholdene. I mandags begyndte de fysiske forberedelser så med udhugning og boringer i skorstenen. Der blev brugt 450 gram dynamit til at vælte den 35 meter høje skorsten.

2000-3000 publikummer

Ifølge Kenneth Wegge var mellem 2000 og 3000 borgere mødt op for at overvære sprængningen på Kvægtorvsvej, der nu skal lægge grund til nyt.

- Det er Continental Ejendomme, der ejer grunden, og jeg er faktisk ikke klar over, hvad der nu skal være her, siger Kenneth Wegge om grunden, der de seneste 6-7 år har ligget øde hen.

Her kan du se videoen af sprængningen:


Nyhedsoverblik